Haslev 16 – 20. Maj 2008

Hej Sanna.

Jeg sidder her og er ked af det, Jeg savner dig og kan ikke forstå hvordan jeg skal kunne undvære dig. I dag var jeg nede på stationen med et brev i postkassen, det var underligt at tænke på, at jeg aldrig skal hente dig eller køre dig der ned mere. Det var altid et frisk pust, når du kom hjem og ruskede lidt op i os gamle. Jeg har nok ikke været så god til, at fortælle dig hvor højt jeg elsker dig. Men jeg håber, du har forstået det ud fra de ting, jeg har gjort for dig, og at når jeg har brokket mig, har det ikke været alvorlig ment.

Det glædede mig altid at høre om, hvad du havde lavet siden du havde været her sidst. Jeg var også glad på dine vegne, over at du havde fået nogle gode veninder fra din tid i Mango. Du har altid været god til at få venner, igennem de ting som du beskæftigede dig med. Jeg var også glad for at høre og mærke din glæde, ved arbejdet i hjemmeplejen.

Der er så meget, som jeg havde regnet med, at vi skulle gøre sammen fremover. Men sådan skulle det altså ikke være. Jeg vil prøve om jeg kan gennemføre nogle af de ting selv, men det bliver jo aldrig det samme uden dig.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg huske da du hjalp mig med at lægge fliser i indkørslen, det var et slid og det var meget varmt, men jeg var glad for at du var med, og jeg tror også at du nød, at vi kunne gøre noget sammen, og at der blev et bevis på, at vi havde været der.

En anden gang var da vi var på ferie i Frankrig i Ribeauville, og vi gik op til borgruinen, jeg troede ikke at det var noget for dig, men da vi var kommet der op, var du næsten ikke til at få med ned igen, du ville se alt hvad der var at se der oppe.

Jeg har tit været meget stolt af dig. F.eks. da du gik Caminoen sammen med Tanja sidste sommer.

Det er en tur jeg også gerne vil gå, jeg må se om jeg får det gjort en gang, men jeg er bange for, at det nok ikke bliver til noget, men hvis det gør, vil jeg gøre det for dig, jeg havde håbet at vi måske kunne have gjort det sammen.

Jeg var meget misundelig på dig, da du tog til Indien. Jeg fik for mange år siden en bog om verdens vidundere, lige siden har jeg drømt om at se Taj Mahal en gang, jeg ved du også syntes, det var flot, jeg er glad for, du tog så mange billeder af det, for når jeg ser på dem, er det som om, jeg har været der selv.

Jeg kunne godt have undt dig, at du havde nået alle de oplevelser og rejser, som du har tænkt på og talt om. Men jeg håber, at din sjæl kan flyve ud i universet på mange spændende oplevelser.

Jeg tror hvis der er en himmel, vil du blive en engel som vil hjælpe og passe på de svage, og måske blive instruktør for en flok englebørn. Du vil helt sikkert blive et eksempel på noget godt. Jeg håber også, at du vil få tid til, at være skytsengel for mor og mig. Jeg har aldrig frygtet for, at når vi blev gamle, for jeg ved at du og Mia ville hjælpe og tage hånd om os, nu hænger det hele jo på Mia.

Jeg ved det ikke, for det er ikke noget, vi har talt om, men jeg tror, du blev lidt interesseret i den budistiske religion. Men jeg ved, hvis du bliver genfødt, vil du i mine tanker stige til noget højere.

Jeg er her trods sorgen, over at vi alt for tidlig har mistet dig, taknemlig og glad for, at du blev min datter, og at du blev det dejlige og højt respekterede menneske, som du var. Jeg vil altid med glæde huske tilbage, på hvert sekund i de 23 år vi nåede at få sammen.

Kærlig hilsen far